Typiske fejl, der ødelægger din hud

Typiske fejl, der ødelægger din hud

Der findes mange kendte måder, at forberede sin hud på, så den bliver flottere og renere at se på. På trods af dette, fristes man til at presse og pille, men det er ikke vejen frem. Jeg har fundet nogle af de klassiske fejl vi begår i kampen om, at få en perfekt hud, og dem kan du se herunder.

 

Hudrensning

Hvis du let får bumser eller har fedtet ud, så kan det være fristende at bruge et kraftigt hudrensemiddel for at gøre huden lidt mere tør. Men mange af de kraftigste hudrensemidler fjerner helt hudens sunde fedt og naturlige beskyttende lag. Lad også være med at skrubbe huden – det kan få den til at overproducere olie. Vælg i stedet en nærende face wash med en mælket tekstur.

 

Make-up pensler

Der samler sig en masse skidt på din makeup-pensler, for ikke at nævne makeup-rester og fedt fra din hud. De skal renses mindst én gang om måneden, hvis du vil undgå at klatte bakterier direkte i hovedet (og det vil du). Brug en mild shampoo eller et særligt renseprodukt.

Vådservietter

Vådservietter kan være god til at fjerne strid makeup af og til, men brug dem ikke for meget. De efterlader kemikalier, der irriterer huden, især dem med kunstig duft. Hvis du bruger dem, så rens ansigtet og brug en fugtighedscreme efterfølgende.

Skønhedsprodukter i krukker

Køb hellere anti-age-cremer i tuber end i krukker. Med krukker bliver cremen udsat for lys og luft, hver gang du bruger det, og det kan nedbryde antioxidanterne.

Bomuldspudebetræk

Bomuldspudebetræk skaber friktion, hvilket kan forårsage rynker, især når vi bliver ældre, og ansigtet producerer mindre kollagen. Skift til satin eller silke og vask dem ugentligt, hvis du har problemer med akne.

Make-up rens

Hvis du ikke får renset ansigtet ordentligt, kan overskydende makeup, snavs og sved sætte sig i ansigtets talgkirtler, hvilket giver bumser. Rens altid ansigtet grundigt inden sengetid.

For mange produkter

Når for mange produkter blandes sammen, kan det irritere huden. Hvis din hud er følsom, rød eller tør, så prøv at skære lidt ned på antallet af skønhedsprodukter, du bruger.

Forkert rækkefølge

Rækkefølgen er bestemt ikke underordnet, når du bruger dine skønhedsprodukter. Gå fra den tyndeste konsistens til den tykkeste. Så det hedder for eksempel skin tonic, serum og creme. Bruger du et tykkere produkt først, kan det forhindre de tyndere i at nå ind til huden og få nogen effekt.

Solcreme

Vi vil alle sammen gerne have en flot tan, men solens UV-stråler er ansvarlig for 80 procent af hudens ældning. Prøv at finde en god fugtighedscreme eller foundation, der også beskytter mod solen – og brug en solcreme med høj faktor, hvis du skal tilbringe en dag i solen.

At presse bumser

Når du presser en bums, risikerer du at presse bakteriedannelsen dybere ned i huden og efterlade poren permanent udvidet. Nøjes med at vaske ansigtet med et rent håndklæde.

Naturlige produkter

At noget er ‘naturligt’ er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er godt for din hud. Citron og grapefrugt skal man for eksempel undgå, fordi syren kan skade din hud.

Olie

Det virker måske kontraintuitivt at bruge olie på allerede fedtet hud, men nogle olier, for eksempel mineralolie, kan opløse andre oliestoffer og hjælpe huden med at ånde.

Ansigtsberøring

Når du berører ansigtet med dine fingre, efterlader du bakterier på huden. Undgå det så vidt muligt og lad også være at hvile kinden i din håndflade. Og husk at vaske hænderne, inden du påfører creme og makeup.

Hudforandringer

Huden forandrer sig, efterhånden som vi bliver ældre, og den hudtype, du engang fik at vide, du havde, har du ikke nødvendigvis i dag. Find en dermatolog eller kosmetolog og spørg dem om din hudtype, så du kan købe produkter derefter.

Tung øjencreme

Du tænker måske, at du har brug for en stærk øjencreme, men vælger du en tung creme, kan vægten tynge den følsomme hud under øjet. Vælg i stedet et letvægtsprodukt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *